Mit yndlings spørgsmål

Et af mine bedste eksempler på samskabelse handler stadig om et samarbejde der er i Fredericia. Det handler om at hjælpe en udsat gruppe – nemlig kronisk syge. I Fredericia gik man anderledes til værks da man stod overfor en udfordring som man har over hele landet: træning af KOL-patienter.

KOL

KOL er en kronisk sygdom. Det er en lungesygdom der gør at det at trække vejret føles som at trække vejret gennem et sugerør. KOL er en meget ubehagelig sygdom der gør at man ikke kan særligt meget aktivt. Det er svært bare at købe ind.

Træning

Der er heldigvis noget man kan gøre. KOL-patienter kan træne simpel konditionstræning. Selvfølgelig på et ganske lille niveau – men det gode er at træningen rent faktisk virker så man er i stand til at klare flere ting som KOL-patient.

Forløb

Desværre er det normalt sådan at en KOL-patient bliver indlagt på sygehus på grund af vejrtrækningsproblemer. Hun får det bedre og bliver udskrevet. Efter udskrivningen får patienten et træningsforløb med en af kommunens genoptrænings fysioterapeuter. Efter forløbet er ovre har patienten det bedre og kan klare flere ting. Nu skal hun bare vedligeholde sin træning.

Tilbage til start

Det er dog svært at holde fast i sin træning alene. Det er svært at være i et fitnesscenter når man stort set ikke kan bevæge sig. Man kan ikke deltage på de hold de andre kan, og man træner på et meget lavt niveau – og ingen kan se at det er på grund af KOL. Det er måske flovt og svært at motivere sig selv til at komme ned i center hvor man ingen kender og alle kikker skævt til dig. Derfor går der ikke lang tid før KOL-patienter mister motivationen og holder op med at træne. På et tidspunkt bliver de så svage at de bliver indlagt på sygehuset igen. Og så er vi tilbage til start!

Samarbejde

Men hvem ved bedst hvordan det er at have KOL? Det gør KOL-patienter. Hvad nu hvis vi gav dem deres egne træningsfaciliteter og gjorde dem i stand til at træne hinanden?

Det var netop det de tænkte i Fredericia. Det er selvfølgelig fysioterapeuter der sørger for at træningen er kvalitetsmæssigt i orden. De kommer på besøg en gang imellem og giver trænerne (som er KOL-patienter) opkvalificering. Samtidig sørger de for at eventuelle konflikter bliver løst.

Fællesskab

Og i det nye fællesskab bliver nye KOL-patienter henvist til. De bliver en del af et fællesskab hvor alle ved hvordan det er at have KOL. samtidig sørger de for at motivere hinanden og sørge for at alle møder op. Dette samarbejde har gjort at flere KOLpatienter bliver i træningen og det gør at alle får det bedre. Også det offentliges økonomi.